Professionel sangskriver

Få en professionel sangskriver til at hjælpe med festsangen

Fest og sang hører sammen! Den store fest står for døren og til sådanne anledninger hører naturligvis en lejlighedssang. Uanset om du skal til bryllup, konfirmation, fødselsdag eller noget helt fjerde, så kan en god lejlighedssang som regel gøre festen endnu bedre. 

Men hvad gør man, hvis man knap nok kan sætte to ord sammen, for slet ikke at tale om at få dem til at rime eller passe til en melodi? Ingen panik, der er råd at hente! Man behøver nemlig ikke være den fødte digter eller komponist for at begave festens midtpunkt(er) med en personlig sang.


Søg på nettet

En hurtig søgning på nettet er alt, du behøver for at få hjælp. Her findes nemlig annoncer og hjemmesider for en stor mængde dygtige, professionelle sangskrivere. Mange af dem reklamerer også i for eksempel lokalaviser, så hold øje med annoncespalterne, hvis du er på udkig efter en skabs digter. Det plejer ikke at være en voldsomt dyr fornøjelse, at betale sig fra, ikke at skulle svede over notesblokken, og ofte bliver resultatet meget personligt, selvom sangskriveren ikke kender personerne, der skal skrives om.


Stikord om hovedpersonen(er)

Som regel foregår det sådan, at du udstyrer sangskriveren med en række stikord om den person (eller de personer), som sangen skal handle om. Lav en liste over temaer og episoder, du gerne vil have med og uddyb dem efter behov, så sangskriveren får et rigtig godt billede af, hvordan slutresultatet skal være. Jo mere grundig du er med de indledende informationer, jo lettere er det at skrive sangen. Har du eventuelt andre ønsker til sangen, som for eksempel en bestemt melodi, er det næppe noget problem for sangskriveren at få det med også.

Husk at kontakte sangskriveren i god tid, inden sangen skal bruges, så der ikke bliver stress over at få den færdig. Måske har du rettelser til første udkast af sangen, og dem skal der også være tid til at få med. Desuden skal sangene kopieres eller printes i en masse eksemplarer, ligesom der skal være tid til at kreere en eventuel sangskjuler. Det er altså bedre, at være i for god tid, end at være for sent ude!


Færdige skabeloner på lejlighedssange

Hvis ikke du har mod på at kontakte en sangskriver, kan du finde færdige sangskabeloner på nettet eller i mange boghandlere. For eksempel er der skrevet rigtig mange standard-lejlighedssange om bryllupper og fødselsdage, som med få eller ingen ændringer kan bruges til enhver festunderholdning. Måske skal du indsætte et par navne eller ændre nogle linjer, så de passer til anledningen eller festens hovedperson(er), men det er sjældent det store arbejde, der ligger i at tilpasse en præfabrikeret sang til en bestemt lejlighed.

Bryllupssang

Vil du gerne have en festsang med til brylluppet?

FØdselsdagssang

Her finder du inspiration til at skrive fødselsdagssangen

Konfirmationssang

Skriv selv en personlig hilsen til konfirmanden