Fest og sang: Få en professionel til at skrive din
lejlighedssang
Fest og sang hører sammen! Den store fest står for døren, og til sådanne anledninger hører
naturligvis en lejlighedssang. Uanset om du skal til bryllup, konfirmation, fødselsdag eller noget helt
fjerde, så kan en god lejlighedssang som regel gøre festen endnu bedre.
Men hvad gør man, hvis man knap nok kan sætte to ord sammen, for slet ikke at tale om at få dem til at rime
eller passe til en melodi? Ingen panik, der er råd at hente! Man behøver nemlig ikke være den fødte digter eller
komponist for at begave festens midtpunkt(er) med en personlig sang.
En hurtig søgning på nettet er alt, du behøver for at få hjælp. Her findes nemlig annoncer og hjemmesider for en
stor mængde dygtige, professionelle sangskrivere. Mange af dem reklamerer også i for eksempel lokalaviser, så hold
øje med annoncespalterne, hvis du er på udkig efter en skabsdigter. Det plejer ikke at være en voldsomt dyr
fornøjelse at betale sig fra at svede over notesblokken, og ofte bliver resultatet rigtig godt og personligt,
selvom sangskriveren ikke kender personerne, der skal skrives om.
Som regel foregår det sådan, at du udstyrer sangskriveren med en række stikord om den person (eller de
personer), som sangen skal handle om. Lav en liste over temaer og episoder, du gerne vil have med, og uddyb dem
efter behov, så sangskriveren får et rigtig godt billede af, hvordan slutresultatet skal være. Jo mere grundig du
er med de indledende informationer, jo lettere er det at skrive sangen. Har du eventuelt andre ønsker til sangen,
som for eksempel en bestemt melodi, er det næppe noget problem for sangskriveren at få dem med også.
Husk at kontakte sangskriveren i god tid, inden sangen skal bruges, så der ikke bliver stress over at få den
færdig. Måske har du rettelser til første udkast af sangen, og dem skal der også være tid til at få med. Desuden
skal sangene kopieres eller printes i en masse eksemplarer, ligesom der skal være tid til at kreere en eventuel
sangskjuler. Så hellere være i for god tid end at være for sent ude!
Hvis ikke du har mod på at kontakte en sangskriver, kan du finde færdige sangskabeloner på nettet eller i mange
boghandler. For eksempel er der skrevet rigtig mange standard-lejlighedssange om bryllupper og fødselsdage, som med
få eller ingen ændringer kan bruges til enhver festunderholdning.
Måske skal du indsætte et par navne eller ændre nogle linjer, så de passer til anledningen eller festens
hovedperson(er), men det er sjældent det store arbejde, der ligger i at tilpasse en præfabrikeret sang til en
bestemt lejlighed.
Det behøver altså ikke at give den store hovedpine at skulle diske op med en lejlighedssang til et brag
af en fest med sang. Men hvis man gerne vil fatte blyanten selv, er der råd at hente på disse
undersider:
Hvordan får man sin lejlighedssang til at rime? Læs mere her: Skriv personlige
bryllupssange og fødselsdagssange
Hvilke melodier passer bedst til en fest med sang? Der er mange valgmuligheder, men du kan se et udpluk af de
mest populære melodier her: Gratis lejlighedssang: Få succes som sangskriver.
Man kan også finde et band
til festen, som kan hjælpe med at finde de rigtige melodier.
En fest med sang er ofte indbegrebet af et dansk bryllup, men det kan være uoverskueligt at gå i gang med
skriverierne. Få kickstartet idéerne her: Kærlighed, fest og
sang: Fantastiske festsange til bryllup
|