Kølige konfirmationssange til konfirmanden? Skriv din egen personlige konfirmationssang og giv den bedste gave!

Det er ikke svært at skrive konfirmationssange. Få inspiration til en god og gratis konfirmationssang her.Gode konfirmationssange behøver ikke kræve den store indsats at få smedet sammen. Skriv din egen konfirmationssang - og gør lykke hos både konfirmanden og de øvrige gæster!

Når ekkoet fra fadervor er klinget af i kirken, går turen mod det veldækkede festbord og det bugnende gavebord. Indeholdt i mange konfirmationsfester er som regel de uundgåelige taler og konfirmationssange. Og det er nærmere reglen end undtagelsen, at det er ved det smukt pyntede højbord, at alle de pinlige anekdoter fra konfirmandens liv kommer op til overfladen. Der lægges ikke fingre imellem, og mangt en konfirmand har således siddet med flammende ører og højrøde kinder under fremførelsen af den afslørende konfirmationssang.

De mange pinligheder er en naturlig konsekvens af, at det unge menneske, som festen holdes for, i traditionel forstand nu er trådt ind i de voksnes rækker. En ny æra påbegyndes, og dermed er det også tid til at skue tilbage og få samlet op på, hvad vedkommende har gjort og oplevet i de barndomsår, der nu lægges afstand til.

Derfor er det også meget enkelt at finde ud af, hvad en konfirmationssang skal handle om: nemlig konfirmandens fortid, nutid og fremtid. Det kan lyde som en stor mundfuld, men det er det ikke, hvis ellers man kan finde ud af at sortere og prioritere sine temaer. Find for eksempel et par episoder fra konfirmandens liv - gerne de tidlige barndomsår - som siger noget om den person, som gemmer sig bag det pæne konfirmationstøj.

Du kan også beskrive konfirmandens særlige egenskaber og karaktertræk og i sangen fundere lidt over, hvad disse kendetegn kan komme til at betyde for personens videre færd ude i verden og voksenlivet. Er konfirmanden meget temperamentsfuld eller særligt omsorgsfuld? Er konfirmanden en stor dyreven eller meget glad for syning, biler, musik, fodbold eller lignende? Er konfirmanden en god søn/datter, bror/søster eller ven/veninde? Har konfirmanden nogen dårlige vaner eller sære laster?

Også nutiden og fremtiden bør have en plads i sangen - gerne som afsluttende element, hvor det store skift, som konfirmationen markerer (nutiden) er startskuddet til en helt ny og spændende tilværelse som et voksent og ansvarligt menneske (fremtiden). For de fleste konfirmander sker skiftet fra barn til voksen sjældent på selve konfirmationsdagen, men det er alligevel en god anledning til at reflektere over den vigtige overgang og ønske personen held og lykke i fremtiden. Denne lykønskning er som regel en naturlig måde at afslutte sangen på.

Uanset hvad du vælger at medtage i sangen, så vær opmærksom på ikke at gå for vidt. Konfirmanden må gerne blive pinligt berørt, men det er sjældent en succes at gøre vedkommende decideret skamfuld, vred eller ked af det ved at udlevere meget personlige eller flove ting fra hans eller hendes liv.

Hvordan får man en konfirmationssang til at rime, og hvordan finder man den helt rigtige melodi? Få gode idéer til, hvordan konfirmationssange og mange andre festsange kan stykkes sammen:

Festsange & Bryllupssange

Relaterede links:

Når du er interesseret
i at lære hvordan man skriver en festsang er
det i sagens natur nok fordi du skal til fest.
Hvis det er tilfældet
bør du besøge vores søstersider:

Velkomstsange & Drikkeviser

Sangtekster & Festsange

Melodier til sange

Selskabslege & Indslag

Skriv en tale - Hold gode taler

Bordkort & Invitationer

Velkomstdrinks & Drinksopskrifter

Du kan roligt besøge siderne for de er fuldstændig gratis!