Skriv dine egne lejlighedssange og sjove festsange

Sjove festsange – at skrive lejlighedssange er ikke nødvendigvis noget, man behøver overlade til professionelle sangskrivere. Man kan sagtens klare det selv, hvis man har lyst – læs med her på siden for inspiration.

Sjove festsange – dan dig et overblik

Det vigtigste er at danne sig et overblik, før man går i gang. Hvordan er den person, man skal skrive sangen til – og hvilke temaer vil man have med?

Når disse ting er på plads, er det lettere at fokusere på praktiske ting som melodi, rim, versefødder, den eksakte ordlyd og så videre.

Her finder du inspiration til en gakket festsang

Stikord

Start med at skrive stikord ned til ting, du gerne vil have med i sangen. Det er bedst at starte i god tid, fx nogle måneder eller uger før man rent faktisk skal skrive eller bruge sangen. Så har du tid og ro til at komme i tanke om alle de små, sjove ting og nedfælde dem på en lille lap papir eller på din telefon. Inspirationen kan komme, når du mindst venter det, så vær klar til at indfange den. Til sidst har du en god portion idéeri notatform til at kickstarte den kreative skriveproces.

Det, man skriver ned, kan være kendetegn og karaktertræk ved festens hovedperson(er), sjove episoder fra hans/hendes/deres liv, og så videre. Få alle de små, skæve detaljer frem i lyset og flet dem ind i sangen på en sjov og kærlig måde.

  • Var dagens konfirmand verdens mest hysteriske trodsalderfirårige, men endte som en engleblid teenager?
  • Er brudgommen en katastrofe i et køkken, men et geni med en guitar i hånden?
  • Har sølvbrudeparret haft en uforglemmelig oplevelse i forbindelse med deres første huskøb?
  • Har fødselaren et helt særligt forhold til vandrende pinde eller patchwork?
  • Har festens hovedperson verdens dårligste humor?

Emne og budskab i de sjove festsange

Det er en fordel at lægge vægt på humoren, hvis sangen skal være en succes. Udvælg de emner, du gerne vil have med og skriv ét eller to vers om hvert. Du kan også vælge at lade hele sangen handle om et bestemt tema eller en bestemt episode – men der skal være kød nok på, så ikke sangen går i tomgang.

Uanset om du bare vil sige et kort “tillykke” med din sang, eller om det skal være en dybere og mere gennemarbejdet hyldest til festens midtpunk(er), så er det vigtigt at have et klart budskab med sangen, så det ikke bare ender som en sludder for en sladder. Ellers kunne du lige så godt bare have skrevet et kort og sparet de øvrige gæster for et par ligegyldige minutter med fællessang.

Så før du går i gang med blok, kuglepen og rimordbog, skal du gøre dig klart, hvad du helt præcis vil sige med sangen og hvordan du vil sige det. Skal det være en morsom sang, en højtidelig sang eller noget helt tredje? Hvis du gerne vil sige noget meget personligt, kan det være en idé at holde en tale i stedet.

Det er altid et hit at digte ny tekst til denne evergreen

 

Morsomme sange

I Danmark holder vi af at more os. Vi får gang i festen med en smule alkohol og god humor. Intet slår en festsang, der får gang i lattermusklerne hos alle implicerede.

Sjov sang om at blive gammel

Det at blive ældre tackles bedst med humor og et lille smil. Du finder det gode humør hos fødselaren frem ved at diske op med en festsang, der rammer plet alle de rigtige steder.

Sange der ikke rimer

Det kan som sagt være skægt, når der er blevet gjort en dyd ud af at gøre tingene anderledes, end de plejer at være. En festsang, der ikke rimer vil helt sikkert betyde masser af morskab.

Nu er du blevet hjulpet i gang med at skrive sjove festsange til mange lejligheder. Resten er op til dig – sæt i gang!

Professionel sangskriver

Find en professionel sangskriver, til at skrive din festsang

Sangskjuler

Lav en smart og sjov sangskjuler til din festsang

Gratis festsange

Skriv din egen festsang gratis – Se mere her